Nu er der mindre end 12 timer tilbage før vi forlader Fernie. Vi skal med Greyhound bussen mod Calgary kl 2:50 i nat. I know, det er et ugudeligt tidspunkt, men det er det eneste tidspunkt den kører på, så hvad skal man gøre. Så lander vi i Calgary 5 timer senere og skal så ikke flyve før kl 18. Vent, det bliver bedre. 10 timer i en flyver og så 6 timer i Frankfurt, før vi tager flyet videre mod København, hvor vi så meget gerne skulle lande kl 18:15.
Igår blev vi enige om at drikke os fulde og smutte i byen. Mest pga kedsomhed. Om mandagen er der jugs til 9 dollars = 40 kr på The Pub, så det var selvfølgelig destinationen. Efter mange jugs blev det lukketid, de andre havde forladt mig og jeg sad helt alene tilbage med Angela, en af vores mange nye bekendtskaber. Hende og hendes roomie Mike, tilbød at køre mig hjem. Bare rolig mor, Mike er en fornuftig herre på 40 år og havde ikke drukket, og nej, jeg solgte heller ikke min krop til ham. Det blev dog istedet til at de kørte mig hjem til dem og fik en godnat øl. Det viste sig nemlig at de lige tilfældigvis havde et hot tub stående. I haven! Så vi sad i 2-3 timer og kogte, med kolde øl og rom & colaer, mens regnen dalede ned på os. Så kan man vist ikke slutte sæsonen af meget bedre.
Ellers er der ikke sket så meget på det sidste. Vejret har skiftet meget voldsomt. Mandag stod vi på snowboard, tirsdag blev det lidt varmt, og onsdag sad vi alle udenfor i shorts og T-shirts og svedte i 20-25 grader. Det er lykkedes mig at blive en anelse forbrændt på armene.Og nu sner det så igen. Meget mystisk vejr. Men so long for know. Der kommer måske lidt billeder op fra byturen igår, hvis jeg får tid. Vi ses torsdag.
tirsdag den 15. april 2008
søndag den 6. april 2008
The End. Næsten.
Så varer det ikke længe, før vi må til at vende næsen hjemad. Idag er egentlig den officielle lukkedag for bjerget, men nogen har været barmhjertige, og har givet os en ekstra dag imorgen. Dog kun med 2 lifter åbne, men det er bedre end ingenting. Imorgen er også dagen, hvor vores kælejyde, Carl Christian aka CC, forlader os. Han smutter mod Calgary klokken meget tidligt om morgenen, og når desværre ikke at få den sidste dag med. Vi andre smutter dog ikke hjem før d. 16. så vi har 9 dage vi skal have brændt af herovre. Hvad vi skal få tiden med er ikke helt fastlagt, men vi fik lavet et kort til den lokale filmudlejningsbutik den anden dag, så der skal nok køres nogle film foran fjernsynet. Desuden har jeg en forfærdelig masse film jeg skal have redigeret. Ellers er der masser af sommeraktiviteter herovre. Der er den lokale skatepark, der er en kæmpe flod, hvor man kan sejle kajak osv., og så kan man tage på bjerget og mountainbike. Ellers er barerne vel også stadig åbne, så en druktur eller 2 skulle det vel også gerne blive til. Så helt slut er det jo altså ikke endnu.
For jer der er interesseret i et mere præcist hjemkomsttidspunkt, kommer der en update senere, da jeg ikke lige kan huske det præcise tidspunkt. Men det bliver engang om aftenen d. 17/4. Og det passer jo nogenlunde fornuftigt med at jeg lige kan samle kræfter til weekenden, så en velkommen-hjem-fest er helt fin med mig. Så er det sagt.
Onsdag var, som I måske husker, Hotdog day, en hyldest til 80'ernes farverige skiunivers. For jer der ikke er helt med her, fordi I enten er for unge til at have været der, for gamle til at huske det, eller til jer der rent faktisk var der, men var for fulde til at huske det, kan jeg kun anbefale jer at se "Hotdog: The movie". En fantastisk film, med et endnu mere fantastisk soundtrack, der beskriver det hele utroligt flot. For jer der ikke kan overskue at se filmen, og slet ikke gider at læse bogen, har jeg smidt lidt billeder op fra dagen, hvor størstedelen af folk på pisten, var klædt i 80'er tøj. Det giver et nogenlunde indtryk af, hvor smuk en tid det var.
Det var en fantastisk dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel og stemningen på bjerget var herlig. Alle folk gik virkelig op i at holde sig til temaet. Selv ski patrols og lifties, havde trukket i 80'er tøjet. Vi brugte dog ikke så meget tid på bjerget, som vi brugte på Griz Bar, det lokale afterski sted på bjerget. Det vi ankom tidligt på eftermiddagen, var der rimelig stille og roligt, og vi sad bare og fik nogen jugs og 1 burger, ude på deres solterrasse. Men i løbet af et par timer, blev det omdannet til et orgie af folk klædt i neon- og pastelfarver. For første gang oplevede vi en rigtig afterski stemning herovre. Nick var oppe på taget og strippe, Lasse stagedivede fra et bord uden at blive grebet, og hele solterrassen blev forvandlet til en krigszone, da folk nede på gaden begyndte at kaste sne op på os. En uforglemmelig dag.
Efter en god lur hjemme i sengen, blev jeg vækket af en forfærdelig larm ovenpå. Vi var åbenbart blevet udnævnt som værter for den fest, der skulle foregå inden vi smuttede i byen. Så jeg måtte stige ud af sengen og iklæde mig mit aften outfit, selvfølgelig stadig i 80'er stil. Det blev dog hurtigt afløst af en alt for lille vest og noget gaffatape, og det kan der selvfølgelig også ses billeder af. Vi smuttede på The Central senere på aftenen, og igen havde alle gjort sig umage for at holde sig til temaet. Det jeg husker af aftenen er alletiders, men efter en hel dag med druk, 80'er style, må jeg indrømme at der er nogen enkelte huller. Jeg ved at nogen af de andre danskere optog lidt video, inklusiv Nicks striptease på taget af Griz, så det skal jeg selvfølgelig nok prøve at få fat I til jer, indtil videre må I hygge jer med de billeder jeg har.
For jer der er interesseret i et mere præcist hjemkomsttidspunkt, kommer der en update senere, da jeg ikke lige kan huske det præcise tidspunkt. Men det bliver engang om aftenen d. 17/4. Og det passer jo nogenlunde fornuftigt med at jeg lige kan samle kræfter til weekenden, så en velkommen-hjem-fest er helt fin med mig. Så er det sagt.
Onsdag var, som I måske husker, Hotdog day, en hyldest til 80'ernes farverige skiunivers. For jer der ikke er helt med her, fordi I enten er for unge til at have været der, for gamle til at huske det, eller til jer der rent faktisk var der, men var for fulde til at huske det, kan jeg kun anbefale jer at se "Hotdog: The movie". En fantastisk film, med et endnu mere fantastisk soundtrack, der beskriver det hele utroligt flot. For jer der ikke kan overskue at se filmen, og slet ikke gider at læse bogen, har jeg smidt lidt billeder op fra dagen, hvor størstedelen af folk på pisten, var klædt i 80'er tøj. Det giver et nogenlunde indtryk af, hvor smuk en tid det var.
Det var en fantastisk dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel og stemningen på bjerget var herlig. Alle folk gik virkelig op i at holde sig til temaet. Selv ski patrols og lifties, havde trukket i 80'er tøjet. Vi brugte dog ikke så meget tid på bjerget, som vi brugte på Griz Bar, det lokale afterski sted på bjerget. Det vi ankom tidligt på eftermiddagen, var der rimelig stille og roligt, og vi sad bare og fik nogen jugs og 1 burger, ude på deres solterrasse. Men i løbet af et par timer, blev det omdannet til et orgie af folk klædt i neon- og pastelfarver. For første gang oplevede vi en rigtig afterski stemning herovre. Nick var oppe på taget og strippe, Lasse stagedivede fra et bord uden at blive grebet, og hele solterrassen blev forvandlet til en krigszone, da folk nede på gaden begyndte at kaste sne op på os. En uforglemmelig dag.
Efter en god lur hjemme i sengen, blev jeg vækket af en forfærdelig larm ovenpå. Vi var åbenbart blevet udnævnt som værter for den fest, der skulle foregå inden vi smuttede i byen. Så jeg måtte stige ud af sengen og iklæde mig mit aften outfit, selvfølgelig stadig i 80'er stil. Det blev dog hurtigt afløst af en alt for lille vest og noget gaffatape, og det kan der selvfølgelig også ses billeder af. Vi smuttede på The Central senere på aftenen, og igen havde alle gjort sig umage for at holde sig til temaet. Det jeg husker af aftenen er alletiders, men efter en hel dag med druk, 80'er style, må jeg indrømme at der er nogen enkelte huller. Jeg ved at nogen af de andre danskere optog lidt video, inklusiv Nicks striptease på taget af Griz, så det skal jeg selvfølgelig nok prøve at få fat I til jer, indtil videre må I hygge jer med de billeder jeg har.
