Så er juleferien snart slut, og gudskelov for det. Der har været uendeligt mange mennesker de sidste par dage, pga ferien. Så det har været begrænset, hvor meget tid vi har brugt på bjerget i julen. 2. juledag tog Jonas, Jacob og jeg op i railparken og kørte lidt. Der var stadig en smule tømmermænd tilbage fra juleaften, så vi havde brug for en stille dag. D. 27. stod vi op til 44 cm frisk sne, så vi var på bjerget kl 9 sharp. For første gang måtte vi stå i kø til liften, men som sagt, det er ferie og der var faldet 44 cm sne, så det var måske forståeligt nok. Jeg har ALDRIG kørt i så dyb pudder før. Man havde konstant sne til knæene, selv når man kørte. Det kræver en del tilvænning at køre i så dyb sne, men det lærer vi nok med tiden.
De andre dage, har vi enten været hjemme og hvile, eller kørt rundt og taget nogen stille ture. Der har været for mange mennesker, og vi har jo også brug for ferie engang imellem. Igår røg vi så på druk igen, for første gang siden jul. Det var egentlig ikke meningen, men der var spareribs til aftensmad og så bliver man jo grebet af stemningen, og inden vi havde set os om, var der røget en ramme øl og en flaske snaps. Så vi røg i en taxa mod vores nye stamsted, The Central, hvor der igen, var ufattelig mange mennesker. Der var liveband, billard og en masse jugs, så stemningen blev hurtigt voldsom. Fast forward til hjemturen, for det er først her det bliver virkelig kaotisk. Jonas, der har husnøglen, og de 2 jyder har forladt etablissementet, så mig og Jacob må selv sørge for at finde hjem. Uden nogen af os aner hvordan, er vi dog havnet på et hotel istedet, hvor vi desperat prøver at finde et sted at sove. Det lykkes dog ikke, så vi finder ud derfra og begynder så at gå hjemad. Her bliver vi mødt af en meget låst dør, men heldigvis kommer vores nabo os til undsætning og tilbyder at vi kan sove hos dem. I stuen finder vi de 2 jyder, der åbenbart heller ikke har kunnet komme ind, og da vi nu er 4 og der pludselig ikke er sovepladser nok, bliver vi enige om at vi må finde en vej ind i huset. Det er så her, vi bliver enige om at døren må lade livet, så den bliver sparket ind. Ganske som forventet, er Jonas ikke tilstede i huset, men vi bliver enige om at han nok har fundet et andet sted at sove og går derfor i seng. Omkring kl 7 om morgenen, vågner jeg ved en voldsom hamren på døren. Ikke længe efter bliver døren flået op, og en højtråbende og nærmest ekstatisk Jonas, kommer væltende ind igennem hytten. Vi beder ham pænt om at gå i seng, og tænker at vi må høre historien om hans aften på et senere tidspunkt. Det viser sig at han er kommet hjem først, men han har ikke kunnet komme ind, for idioten har smidt nøglen væk. Derfor har han banket på hos naboen, hvor han har fået tilbudt en seng, han dog har takket nej til. Derefter har han lagt sig til at sove ude foran vores dør, midt i al skraldet og efter at have sovet der et stykke tid, er han blevet kold, og får så den idé at han da bare kan smutte over til Jordan. Jordan bor lige i nærheden, så det er jo fint. MEN, Jonas og Jordan har kun mødt hinanden 2 gange før, og kender som sådan ikke hinanden. Jordan har dog ikke låst sin dør, så Jonas smutter gladeligt ind og sover i sofaen, men får i samme omgang vækket Jordans kæreste, der bare vil høre, hvem fanden han er. Jonas er en snu mand, selvom han er fuld, og forklarer hende at han hedder Justin og er en af Jordans gode venner. Et par timer senere, vågner Jonas dog op, og bliver i tvivl om det nu egentlig er en god idé, og vender derefter hjem.
Jyderne, har før de gik ind til naboen, været nede forbi nogen andre danskere, der bor ikke så langt fra os. Der var dog ingen der var vågne på det tidspunkt, men døren var ikke låst, så de har alligevel været derinde, for at finde en seng. Det er dog ikke lykkedes og istedet, smuttede de så ind til naboen. Vi er hermed blevet enige om, at snaps er en dårlig idé, og når vi har drukket den anden flaske vi har i fryseren, skal vi ikke have mere af den slags.
Idag har vi slappet af det meste af formiddagen. Vi nåede ikke på bjerget. Til gengæld har vi fået købt ind til imorgen og der er blevet gjort rent, i vores meget rodede hytte. Vi har inviteret samtlige danskere i Fernie til nytårsaften herhjemme, så vi mente at der måske måtte ryddes lidt op. Vi bliver 13 mennesker, muligvis 17, hvis naboerne også kommer, så der bliver tryk på herhjemme. Jordan, ham hvis dør der ikke er låst, har også inviteret til fest, så vi smutter måske forbi der senere på aftenen. Vi er blevet enige om at droppe at gå i byen, da det koster 30-40 dollars, eller omkring 150 kr, bare at komme ind på en bar, og det er næsten spild af penge. Om formiddagen tager vi op til danskerhuset, og ser dronningens nytårstale live på internettet, og kører lidt i deres baghave. De har bygget et par hop derhjemme som vi kan lege lidt på. Billeder, video osv kommer engang i det nye år. Tilbage er der vist kun at ønske jer alle et rigtig godt nytår, pas på jer selv og hinanden. Og gud bevare Danmark.
søndag den 30. december 2007
tirsdag den 25. december 2007
Haaappy Christmas
Så blev det jul, også i Canada. Og selvom man er langt hjemmefra og der hverken var familie eller venner, må jeg sige at det er en af de bedste ever. Dagen startede som så mange andre. Vi stod op og gik igang med morgenmaden, mens den seneste snerapport blev tjekket. Den sagde 30 cm frisk sne og solskin, så selvfølgelig måtte vi ud i offpisten og bygge et hop. Efter at have lavet en lille Christmas session vendte vi næsen hjemad, og efter en lille frokost, smuttede mig og Jacob ud og købte ind til julemiddagen, der bestod af flæskesteg, desværre uden svær, brune kartofler og brun sovs. Og selvfølgelig et par øl. Efter middagen tog vi afsted mod The Central, dog med et lille smut forbi naboen, der tidligere havde hjulpet os med at få bilen fri fra en snedrive, da vi fik sneget os ind med en gruppe unge der gik rundt og sang julesange for folk. Det var vores første gang på The Central, men stedet var godt fyldt og de havde poolbord, så der kunne vi godt finde på at smutte hen igen. Vi mødte 2 andre danske piger dernede, som vi har snakket med før, men ellers var det en blandet flok nationaliteter. Det virkede lidt mere "bumset" end The Royal, hvor vi normalt kommer. Men kl 2 sluttede festen og vi blev sendt hjem. Idag har vi sovet virkelig længe og lavet absolut ingenting. Vi var lige forbi 7 Eleven og købe lidt aftensmad, men nu er vi sikkert tilbage i sofaen, med en film og kold cola. Imorgen skal vi nok på bjerget igen, men ikke længe. Vi har inviteret de andre danskere til julefrokost, med snaps og sild og hele pivtøjet. Jeg har klippet en lille video sammen, der viser, hvordan man fejrer jul, Fernie style. Hvis nogen skulle være i tvivl, er jeg den friske fyr, der kører i rød/hvid jakke. Der er også kommet et par billeder fra The Central igår.
søndag den 23. december 2007
Juletravlhed Canada style
Så er julen snart over os, også her i Canada. Og som sædvanlig betyder jul stress og jag, for at nå det hele, også her i Canada. Vi står tidligt op og farer rundt, men ikke for at nå at købe de sidste gaver eller købe ind til julemiddagen. Herovre stresser vi over noget lidt andet. Vi farer rundt for at nå at køre alt det sindssyge pudder den sidste uges massive snefald har lavet til os, inden alle andre finder det. Og tro mig, det er mindst ligeså stressende som at købe julegaver d. 23. december. Juleferien er startet denne weekend og det kan tydeligt mærkes når vi er ude at køre. Man møder rent faktisk mennesker ude i terrænnet. Det er vi jo slet ikke vant til. Så idag stod vi ekstra tidligt op og stod klar ved liften stort set da de åbnede. Det er et lidt risky game i øjeblikket, for pga det heftige snefald er det ikke altid at man bare kan køre, hvor man vil. De spærrer tit områder af, pga lavinefare, men idag var vi heldige. Vi tog liften til toppen af Cedar Bowl og heldigvis var hele bowlen åben. Man kan ikke starte dagen bedre, end med 2 m uberørt pudder. Efter et par ekstra ture i Cedar Bowl, smuttede vi over på den anden side af bjerget, hvor vi fandt endnu et næsten uberørt sted inde blandt en masse træer. Vi snuppede også et par ture i vores geniale, hemmelige treerun og efter næsten 6 timers pudderkørsel, blev vi enige om at det var på tide at vende hjemad. Idag har uden sammenligning været den bedste indtil videre.
Imorgen er det som mange sikkert ved juleaften. Vi har ikke helt planlagt hvad der skal ske endnu. Hverken om dagen eller om aftenen. Skimæssigt regner jeg med at vi enten smutter i rail parken et par timer, eller smutter ud i offpisten og bygger et hop. Om aftenen var planen at smutte over til de andre danskere og lave noget julemad, men takket være en fuld jyde og en mindst ligeså fuld sjællander er vi ikke helt sikre på, hvor velkomne vi egentlig er derhjemme. Det må vi lige finde ud af imorgen. Men I ønskes i hvert fald alle en rigtig glædelig jul derhjemme. Til slut en lille video, af jeres undertegnede, på en lille hyggelig skovvej i Canada.
P.S. Vi har forresten været nede hos den lokale slagter og høre om man kan få en flæskesteg, og det viser sig at det slet ikke er det store problem. De skærer bare noget til os, til kun 50 kr kiloet. Og vores lokale liqourstore havde lige fået en kasse Aalborg akvavit hjem, så julen er reddet.

søndag den 16. december 2007
Voldsom weekend
Som sagt tidligere var der en del arrangementer denne weekend der skulle nåes, og vi nåede dem alle pånær én. Fredag var der hockey kamp, mellem Fernie Ghostriders og Spokane Braves. Det var spild af god fredag aften. Fernie tabte 6-1. Dagen efter skulle de spille igen og der fik de oprejsning med en sejr på 8-2 over Grand Forks Border Bruins. Den kamp var vi desværre ikke inde at se, da der i forvejen var en del der skulle nåes lørdag. Der var nemlig både Fernie Kinky rail jam og The Mogul Smoker. Førstnævnte er en rail konkurrence, så vi smuttede op på bjerget med en ramme øl og brugte så det meste af dagen på at sidde der og kigge på. Det blev til en enkelt tur på boardet, men det var det. Efter konkurrencen tog vi hjem og prøvede at holde vores brandert kørende så der var højt humør til The Mogul Smoker om aftenen. Alle havde fortalt os at det var årets fest og at vi bare måtte komme. Grunden til at der i det hele taget bliver holdt fest, er for at fejre "The Griz". Det er en lang historie, hvem "The Griz" egentlig er, men det er noget med en mand der lever i bjergene sammen med bjørnene, og han sørger tilsyneladende for at Fernie får al den sne de får. Der kørte busser til og fra festen hele natten og allerede i bussen på vej derud var der godt gang i den. Vi blev smidt af midt ude i skoven og efter et kort security tjek og en lille gåtur gennem skoven stod vi midt i twilight zone. Som sagt foregik det udendørs, og det sidste man regner med at se når man kommer ind på en sneklædt mark in the middle of nowhere, er laserlys, folk der danser og en kæmpe scene, hvor der står en dj og spiller drum'n'bass. Midt på marken stod et kæmpe bål og rundt omkring havde de lavet små "pupper" af noget gennemsigtig cellofan med lys inde i. Det var en meget surrealistisk oplevelse, men vi blev enige om at lidt mere øl nok ville hjælpe på det hele. Ølteltet var indhegnet og der måtte kun drikkes derinde. De er lidt mystiske med sådan noget herovre, men der var opstillet borde og varmekanoner, så det var fint nok at sidde lidt. Jeg valgte dog at gå på opdagelse og fandt et stort telt der også spillede musik, og bagerst fandt jeg et lille telt, hvor der også stod nogen dj's og spillede. Der blev skiftevis drukket, danset og opdaget. Overalt stod der firedancers eller folk med lysende hullahopringe. Der var meget at se på. Alle herovre er ekstremt imødekommende, så vi mødte en masse mennesker. Jeg fandt en skotte, nogen amerikanere og en gut der kom helt fra sydamerika et sted. Vi hookede også op med de andre danskere senere på aftenen. Jyderne havde for længst givet op, da vi blev enige om at vores små trætte drengekroppe ikke kunne mere og måtte hoppe på en bus hjem.
Idag har vi så bare ligger på sofaen. Fynboen har som den eneste været oppe på bjerget og køre et par timer. Han havde endda så meget overskud at han købte burgere med hjem. Og der stoppede han ikke. Vi har siden vi ankom snakket om at lave et lille hop i baghaven og det mente han så absolut skulle være idag, så det har vi fået et par timer til at gå med. Vi fik kørt lidt på det idag, men vi er blevet enige om at det skal være højere. Jeg fik dog både kastet et mute grab og en 180'er. Video og billeder kommer op en af dagene, når vi har fået lidt flere shots. Indtil videre er der en enkelt video fra The Mogul Smoker, og der er også kommet lidt billeder.

torsdag den 13. december 2007
Nyt galleri
Grundet tekniske problemer med min tidligere billedhost, har jeg valgt at uploade alle mine billeder andetsteds. Linket er rettet til, så det kommer egentlig ikke til at betyde noget for jer derhjemme, andet end at det ser lidt anderledes ud og at det måske ligger lidt rodet her i starten. Men fremover vil de nyeste albums og billeder ligger forrest, så det er lige til at gå til.
Ellers fortsætter livet herovre i sin vante gang. Stå op sent på morgenen, køre et par timer på pisterne, hjem og hænge foran pc'en og tv'et og så ellers i seng. Slet ikke dårligt.
Weekenden nærmer sig og med hjemmekamp for Fernie Ghostriders både fredag og lørdag aften, Fernie kinky rail jam lørdag eftermiddag og en kæmpe fest de kalder The mogul smoker lørdag aften ser det ud til at blive en travl en af slagsen. Men alt det kan I høre meget mere om på et senere tidspunkt.
EDIT: Se forresten den frække diasshow funktion der er blevet tilføjet i siden:)

onsdag den 12. december 2007
Canadian champagne powder
Hurtig update af de sidste par dage. Lørdag røg vi i byen efter grillaften. Den første dag på bakkerne skulle jo fejres, så vi smuttede på The Royal, der åbenbart er stedet i Fernie og det var da også en noget anderledes oplevelse end Bingo night. Stedet var fyldt og anlægget sagde drum'n'bass, af den voldsomme slags. Søndag skete der ikke det store. Vi lå på sofaen, så film og spiste burgere. McDonalds er af virkelig lav standard herovre, i forhold til derhjemme. Mandag røg vi så på pisten igen, men efter et par timer måtte jeg smutte hjem. Jeg havde fået min årlige, nogen vil måske sige obligatoriske, skiferie-sygdomsperiode og tirsdag skete der så heller ikke meget andet end at jeg blev hjemme, mens de andre tog på pisten. MEN, tirsdag aften er jo som bekendt bingo aften på The Royal, så efter halvanden hviledag følte jeg mig på toppen nok til at tage på good ol' canadian dødsdruk. Så det gjorde vi. Vi vandt som sædvanlig ikke noget. Jonas og Jacob fik tildelt et ondskabsfuldt shot for snyd, men det var det. Mødte nogen af naboerne, samt Jason der også bor lige i nærheden. Vi er efterhånden blevet lokale herovre og kan altid finde nogen at hilse på når vi går rundt i byen eller på bjerget.
Idag stod vi så nogenlunde tidligt op til lyden af lavinesprængniner, hvilket kun kan betyde 1 ting herovre; ny sne! Ind og checke snerapporten, der sagde 11 cm ny sne, så ikke længe efter havde vi alle tøj på og sad i skibussen (vores egen) på vej mod bjerget. Op med den første lift, et lille hike på ca 5 meter, ned gennem træerne og efter et par meter med et lille tree run, forsvandt træerne og vi havde et dejligt langt run med næsten uberørt powder af den bedste slags. Dagen kunne umuligt starte bedre. Op og tage turen engang til, dog fra en anden vinkel og så videre op mod toppen for at se, hvad vi kunne finde af lækre runs der. Vi kørte ikke længe før vi fandt en bjergkant der så nogenlunde fornuftig ud. Det skulle dog vise sig at sneen var betydeligt dybere heroppe og det havde jeg selvfølgelig ikke lige taget højde for så jeg måtte ned og ligge i sneen. Efter at have brugt 5 minutter på at komme op igen fik jeg kørt et par meter og måtte så ned og ligge igen. Jeg prøvede desperat at finde et ordentligt run og til sidst lykkedes det mig da også nogenlunde, men på det tidspunkt var mine goggles så duggede at jeg ikke kunne køre med dem på. Uden goggles får man sne i øjnene og det er heller ikke optimalt, så det blev en ubehagelig lang tur ned. Vi blev enige om at sådan en lang tur, med tømmermænd!, helt sikkert måtte udløse en cola, så vi kørte til bunden og tog derefter hjem. Uden tvivl en rigtig lækker dag, med det dejligste powder og et par enkelte face shots, men til en anden gang skal man måske ikke tage døds pudder runs, dagen efter bingo night.
I aften har min mave så valgt at være på tværs og jeg har indtil videre været på toilettet 6 gange idag. Er meget spændt på om der er mere sygdom på vej i min retning eller om den er på toppen igen imorgen. Nedenunder kommer et par billeder af de sidste par dages skiløb. Eller af bjergene i hvert fald.

lørdag den 8. december 2007
Første dag på bjerget
Så er vi kommet hjem efter en lang og hård dag. Efter at have siddet i en sofa i en uge og set film, og kun rejst os for at tage på druk, var det hårdt at skulle tidligt op og ud og være aktiv. Men det var også ubeskrivelig lækkert. Sneen var ikke for god i bunden, der var kun 3 lifter åbne og det var frysende koldt, men det var super fedt endelig at komme ud og køre. Og hvis man bare tog helt op på toppen var sneen fin, selvom det var lidt iset nogen steder. Nu har vi selvfølgelig kun set en brøkdel af området, men lige umiddelbart er det en god blanding af meget stejle pister og lange flade pister, der snor sig gennem skoven. Hele området er utrolig flot. Der er bjerge så langt øjet rækker. Både "bløde" bjerge og vilde høje tinder. Overalt står det sneklædte træer. Det eneste der mangler er noget mere sne, til at lave nogen flotte puder og dække bjergene fuldstændigt. Og selvfølgelig har der været solskin hele dagen. Det er bare sjovere når solen skinner fra en skyfri himmel.
Det var selvfølgelig også lækkert endelig at få kørt på det nye board. Det har stået og luret på mig siden jeg købte det. Og jeg må sige det er fantastisk. Om jeg kørte pist, dyb sne eller is, stod det fast. Glæder mig til at få det ud i et par meter pudder, for at se hvordan det klarer sig der.
Vi mødte danskerne fra danskerhuset på bjerget og de har inviteret os til grillaften i aften. De har en kæmpe terrasse, med dertilhørende grill, så der skal smides nogen bøffer på. Og så er skibussen lige blevet sendt i liqour store så vi kan få lidt kolde øl til.
Som lovet er der kommet billeder op fra hockeykampen og længere nede kan I også se en video af en slåskampene. Der er også billeder fra dagen idag + en lille panorama film fra The Lost Boys café, som ligger oppe i terrænnet.

fredag den 7. december 2007
Fødselsdag 2 dage i træk? Ikke dårligt
Igår var vi som sagt til mexican pot luck aften hos naboerne. Det går i alt sin enkelthed ud på at alle tager noget mad med og siden temaet var mexikansk valgte vi at lave noget chili con carne, samt tage en ramme øl og en flaske rom med. Det var mægtig hyggeligt at komme lidt ud af huset og møde nogen nye mennesker. Den ene nabo er tysker og har sit eget bryggeri i skabet, så vi fik et par glas hjemmelavet øl. Senere tog mig og Mads i byen, sammen med en fyr der hedder Jason for at fejre min fødselsdag. Selvom det godt nok først er idag blev vi enige om at det var smartere at gøre det igår, så vi slipper for tømmermænd imorgen når de åbner for lifterne. Idag er der så ikke foregået så forfærdelig meget. Vi har brugt det meste af dagen på at slappe af og pleje tømmermænd. Vi var lige et smut oppe forbi danskerhuset, som er et hus der hvert år bliver fyldt med danskere. Det er noget større end vores, men de skal også bo 9 mennesker der. Så der skulle være grobund for nogen gode fester deroppe.
Til aften har vi været inde og se det lokale hockey team, Fernie Ghostriders, spille mod Creston Thundercats. Efter en lidt sløv start, hvor Creston helt sikkert var overlegne, vendte kampen fuldstændig og på få minutter fik Fernie scoret 2 mål. I anden periode holdt Fernie det stramme jerngreb og man kunne se Creston blive mere og mere frustrerede. Efter endnu et mål fra Fernie, blev det for meget for Creston, der efter en hård tackling fra Fernie, så deres snit til at starte en slåskamp. Samtlige spillere smed handskerne og gik igang med at slå løs på hinanden. Dommerne fik nok at se til, men til sidst fik de stoppet det hele og kampen kunne fortsætte. Fernie scorede endnu engang og Creston brugte næsten enhver lejlighed til at prøve en grim tackling eller starte en slåskamp. I tredje periode fik Creston en lille oprejsning med 2 mål. Men da Creston stadig var hårdt pressede fik vi set hele 2 slåskampe til. Spændende kamp med en masse action og det var sjovt at se de lokale til sådan en kamp. De går virkelig op i det med liv og sjæl. Det er nok ikke sidste gang vi skal ind og se en hockey kamp. Kampen sluttede 4-2 til Fernie Ghostriders.
Imorgen er jo så den store dag, hvor de åbner skiområdet. Efter at have siddet en hel uge i huset og kigget, bliver det fedt at komme ud og få noget sne under boardet. Alt udstyr er blevet tjekket idag, og vi er mere end klar til at komme op på bjerget. Der kommer nok lidt billeder og film af vores første dag imorgen og der kommer nok også lidt billeder fra hockey kampen. Men nu skal vi i seng så vi kan komme tidligt op imorgen.

onsdag den 5. december 2007
Store bruge-penge-dag + Første bytur
I forgårs, altså d. 3., smuttede mig og Jacob, husets eneste boardere, ned i den lokale boardshop for at købe nyt gear. Vi blev mødt af top professionel sælger og hans bror der nok lige skulle finde det helt rette til os. Utroligt flinke mennesker, der vidste alt om det udstyr de havde stående og der gik kun 20 minutter før vi begge stod med et Salomon Prospect i hånden og så mægtigt glade ud, dog en smule rundtossede efter alt den nye viden vi skulle bearbejde. Jacob har støvler og bindinger med, så han stoppede der, men jeg kørte hårdt videre til støvler. Igen utroligt fantastisk betjening og efter at have prøvet et par forskellige støvler, blev mig og mine fødder enige om at et par Salomon Malamute var helt perfekte. Og hvis jeg kom forbi dagen efter skulle de nok forme dem efter mine fødder gratis. Ikke dårligt. Klokken var efterhånden kvart over lukketid, men de 2 brødre i butikken nægtede at lade mig gå før vi havde fundet det helt rigtige setup, så videre til bindinger. Her blev der igen kigget og forklaret og jeg endte op med et par Flux Stream SF. Utroligt lækker binding. Da det hele så var fundet, spurgte jeg om jeg kunne komme forbi dagen efter og få sat det hele op, men selvom klokken var langt over lukketid insisterede de på ordne det med det samme, så der blev målt og skruet og så var det hele klar. Fantastisk setup jeg har fået købt og jeg glæder mig utroligt meget til at komme ud og prøve det af på lørdag, når de åbner lifterne. Jeg fandt mig også lige en ny jakke nu når vi alligevel var der. Og oveni smed de lige en T-shirt til mig og Jacob, og jeg fik også en trøje og et par headphones. Desuden er det dem der har sponsoreret alle de stickers vi har smidt på bilen og de har også bestilt et kæmpe til bagruden vi kan hente på mandag. Lovely shop. Billeder af setup nedenunder.

Igår var jeg så nede og få formet mine støvler, så nu sidder de helt perfekt. Jeg faldt i snak med ham der havde betjent mig dagen inden og han foreslog at vi kom på The Royal om aftenen, da det var bingo night. Øhhh tjo, hvorfor ikke? Så hjem og hive lidt pilsnere og så afsted mod The Royal. Bingo night er åbenbart det helt store herovre, for der var fyldt godt op. Vi fik en burger og nogen nachos for at lade lidt op, købte et par jugs og så var vi klar til bingo. Efter en ½ times spil forstod vi endelig reglerne, men vi vandt desværre ikke. Bingo gav shots eller øl, men blev man grebet i snyd blev det straffet hårdt med en øl-bong af rang. ADVARSEL: Små spinkle piger på ca 40 kg bør ikke snyde til bingo night!!! Når øl-bongen er større end dig selv kan det være utroligt svært at holde det hele indenbords. Nå, men vi blev triste af ikke at vinde så vi snuppede en taxa videre til The Pub, hvor vi var første aften og her kastede vi os ud i en heftig omgang fussball. Efter at være blevet afvist af 3 40 årige kvinder blev vi enige om at det var på tide at vende næsen hjemad, dog smuttede vi lige forbi et supermarked først, hvor Jonas fandt en lækker orange jakke (der kommer videoklip om lidt) og så videre på burger bar og få lidt aftensmad. Hjemme kl ca. 21.30 og da naboen desværre ikke var hjemme smuttede vi bare i seng. Imorges lå der så en invitation til Mexican pot luck night torsdag aften hos selv samme naboer, så vi smutter nok lige forbi idag og hører hvad det er for noget. Det var vist alt for nu. Vi slutter af med en lille fællessang og moderne dans fra burger baren igår aftes.
EDIT: Så lykkedes det! Værsgo, lækker dans og sang.

tirsdag den 4. december 2007
Pimp my ride
Igår fik vi købt os en sweet ass ride. Idag har vi så pimpet den igennem, med diverse stickers. Billeder er smidt op i galleri.
mandag den 3. december 2007
Dag 3; Kedsomheden sætter ind
Idag stod vi op til et lidt kedeligere vejr. Det havde regnet det meste af natten og nu regner det igen. Derfor er vi fanget i sukkerhytten og da det nærmest er umuligt at finde en omformer fra 230 til 110 volt, kan vi ikke få gang i xboxen. Kedsomheden får os til at finde på alternative underholdningsmuligheder. Køkkenet er hermed vores egen officielle ishockey bane.
søndag den 2. december 2007
Endelig i Canada
Så er vi langt om længe fremme i det forjættede land. Efter en meget lang flyvetur og meget ventetid i lufthavnen ventede der en endnu længere flyvetur til Canada. Heldigvis var der fri øl og mad i flyveren, så det hjalp på det. Og så endnu mere ventetid i lufthavnen. Det tog os godt 1 time bare at få vores visum, men det lykkedes til sidst. Charles, vores udlejer, kom og hentede os i lufthavnen og efter et lille ophold hos ham, hvor vi lige hilste på hans familie, som forresten er super flinke, ventede der os kun en 3 timers køretur til lejligheden. Vi sov det meste af vejen, men da vi endelig nåede frem og steg ud af bilen dalede sneen ned. Og det gør den stadig, godt 12 timer senere. Billeder kommer længere nede. Efter et hurtigt kig på lejligheden tog vi ud og fik noget at spise. Charles kendte et hyggeligt sted der hed The Pub der laver burgere og sandwiches så vi smuttede derned. Efter at have vist ID, meget mystisk, fik vi lov til at bestille en pitcher øl og en philly cheese steak, fantastisk sandwich, og efter endnu en pitcher øl smuttede vi hjem i seng.
Idag er vi som sagt stået op til snevejr og vejrudsigten siger at det bliver sne hele næste uge. Goodie.

Idag er vi som sagt stået op til snevejr og vejrudsigten siger at det bliver sne hele næste uge. Goodie.