onsdag den 12. december 2007

Canadian champagne powder

Hurtig update af de sidste par dage. Lørdag røg vi i byen efter grillaften. Den første dag på bakkerne skulle jo fejres, så vi smuttede på The Royal, der åbenbart er stedet i Fernie og det var da også en noget anderledes oplevelse end Bingo night. Stedet var fyldt og anlægget sagde drum'n'bass, af den voldsomme slags. Søndag skete der ikke det store. Vi lå på sofaen, så film og spiste burgere. McDonalds er af virkelig lav standard herovre, i forhold til derhjemme. Mandag røg vi så på pisten igen, men efter et par timer måtte jeg smutte hjem. Jeg havde fået min årlige, nogen vil måske sige obligatoriske, skiferie-sygdomsperiode og tirsdag skete der så heller ikke meget andet end at jeg blev hjemme, mens de andre tog på pisten. MEN, tirsdag aften er jo som bekendt bingo aften på The Royal, så efter halvanden hviledag følte jeg mig på toppen nok til at tage på good ol' canadian dødsdruk. Så det gjorde vi. Vi vandt som sædvanlig ikke noget. Jonas og Jacob fik tildelt et ondskabsfuldt shot for snyd, men det var det. Mødte nogen af naboerne, samt Jason der også bor lige i nærheden. Vi er efterhånden blevet lokale herovre og kan altid finde nogen at hilse på når vi går rundt i byen eller på bjerget.

Idag stod vi så nogenlunde tidligt op til lyden af lavinesprængniner, hvilket kun kan betyde 1 ting herovre; ny sne! Ind og checke snerapporten, der sagde 11 cm ny sne, så ikke længe efter havde vi alle tøj på og sad i skibussen (vores egen) på vej mod bjerget. Op med den første lift, et lille hike på ca 5 meter, ned gennem træerne og efter et par meter med et lille tree run, forsvandt træerne og vi havde et dejligt langt run med næsten uberørt powder af den bedste slags. Dagen kunne umuligt starte bedre. Op og tage turen engang til, dog fra en anden vinkel og så videre op mod toppen for at se, hvad vi kunne finde af lækre runs der. Vi kørte ikke længe før vi fandt en bjergkant der så nogenlunde fornuftig ud. Det skulle dog vise sig at sneen var betydeligt dybere heroppe og det havde jeg selvfølgelig ikke lige taget højde for så jeg måtte ned og ligge i sneen. Efter at have brugt 5 minutter på at komme op igen fik jeg kørt et par meter og måtte så ned og ligge igen. Jeg prøvede desperat at finde et ordentligt run og til sidst lykkedes det mig da også nogenlunde, men på det tidspunkt var mine goggles så duggede at jeg ikke kunne køre med dem på. Uden goggles får man sne i øjnene og det er heller ikke optimalt, så det blev en ubehagelig lang tur ned. Vi blev enige om at sådan en lang tur, med tømmermænd!, helt sikkert måtte udløse en cola, så vi kørte til bunden og tog derefter hjem. Uden tvivl en rigtig lækker dag, med det dejligste powder og et par enkelte face shots, men til en anden gang skal man måske ikke tage døds pudder runs, dagen efter bingo night.

I aften har min mave så valgt at være på tværs og jeg har indtil videre været på toilettet 6 gange idag. Er meget spændt på om der er mere sygdom på vej i min retning eller om den er på toppen igen imorgen. Nedenunder kommer et par billeder af de sidste par dages skiløb. Eller af bjergene i hvert fald.




Ingen kommentarer: