ingenting

The official WHISTLER IS THAT WAY screensaver!!!!

Woooow så er den her endelig. Klik på billedet for en store version, højreklik og sidst men ikke mindst, vælg "Anvend som skrivebordssbaggrund"!!!!!

Så er jeg der snart moar

Nu er der mindre end 12 timer tilbage før vi forlader Fernie. Vi skal med Greyhound bussen mod Calgary kl 2:50 i nat. I know, det er et ugudeligt tidspunkt, men det er det eneste tidspunkt den kører på, så hvad skal man gøre. Så lander vi i Calgary 5 timer senere og skal så ikke flyve før kl 18. Vent, det bliver bedre. 10 timer i en flyver og så 6 timer i Frankfurt, før vi tager flyet videre mod København, hvor vi så meget gerne skulle lande kl 18:15.
Igår blev vi enige om at drikke os fulde og smutte i byen. Mest pga kedsomhed. Om mandagen er der jugs til 9 dollars = 40 kr på The Pub, så det var selvfølgelig destinationen. Efter mange jugs blev det lukketid, de andre havde forladt mig og jeg sad helt alene tilbage med Angela, en af vores mange nye bekendtskaber. Hende og hendes roomie Mike, tilbød at køre mig hjem. Bare rolig mor, Mike er en fornuftig herre på 40 år og havde ikke drukket, og nej, jeg solgte heller ikke min krop til ham. Det blev dog istedet til at de kørte mig hjem til dem og fik en godnat øl. Det viste sig nemlig at de lige tilfældigvis havde et hot tub stående. I haven! Så vi sad i 2-3 timer og kogte, med kolde øl og rom & colaer, mens regnen dalede ned på os. Så kan man vist ikke slutte sæsonen af meget bedre.

Ellers er der ikke sket så meget på det sidste. Vejret har skiftet meget voldsomt. Mandag stod vi på snowboard, tirsdag blev det lidt varmt, og onsdag sad vi alle udenfor i shorts og T-shirts og svedte i 20-25 grader. Det er lykkedes mig at blive en anelse forbrændt på armene.Og nu sner det så igen. Meget mystisk vejr. Men so long for know. Der kommer måske lidt billeder op fra byturen igår, hvis jeg får tid. Vi ses torsdag.

The End. Næsten.

Så varer det ikke længe, før vi må til at vende næsen hjemad. Idag er egentlig den officielle lukkedag for bjerget, men nogen har været barmhjertige, og har givet os en ekstra dag imorgen. Dog kun med 2 lifter åbne, men det er bedre end ingenting. Imorgen er også dagen, hvor vores kælejyde, Carl Christian aka CC, forlader os. Han smutter mod Calgary klokken meget tidligt om morgenen, og når desværre ikke at få den sidste dag med. Vi andre smutter dog ikke hjem før d. 16. så vi har 9 dage vi skal have brændt af herovre. Hvad vi skal få tiden med er ikke helt fastlagt, men vi fik lavet et kort til den lokale filmudlejningsbutik den anden dag, så der skal nok køres nogle film foran fjernsynet. Desuden har jeg en forfærdelig masse film jeg skal have redigeret. Ellers er der masser af sommeraktiviteter herovre. Der er den lokale skatepark, der er en kæmpe flod, hvor man kan sejle kajak osv., og så kan man tage på bjerget og mountainbike. Ellers er barerne vel også stadig åbne, så en druktur eller 2 skulle det vel også gerne blive til. Så helt slut er det jo altså ikke endnu.
For jer der er interesseret i et mere præcist hjemkomsttidspunkt, kommer der en update senere, da jeg ikke lige kan huske det præcise tidspunkt. Men det bliver engang om aftenen d. 17/4. Og det passer jo nogenlunde fornuftigt med at jeg lige kan samle kræfter til weekenden, så en velkommen-hjem-fest er helt fin med mig. Så er det sagt.

Onsdag var, som I måske husker, Hotdog day, en hyldest til 80'ernes farverige skiunivers. For jer der ikke er helt med her, fordi I enten er for unge til at have været der, for gamle til at huske det, eller til jer der rent faktisk var der, men var for fulde til at huske det, kan jeg kun anbefale jer at se "Hotdog: The movie". En fantastisk film, med et endnu mere fantastisk soundtrack, der beskriver det hele utroligt flot. For jer der ikke kan overskue at se filmen, og slet ikke gider at læse bogen, har jeg smidt lidt billeder op fra dagen, hvor størstedelen af folk på pisten, var klædt i 80'er tøj. Det giver et nogenlunde indtryk af, hvor smuk en tid det var.
Det var en fantastisk dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel og stemningen på bjerget var herlig. Alle folk gik virkelig op i at holde sig til temaet. Selv ski patrols og lifties, havde trukket i 80'er tøjet. Vi brugte dog ikke så meget tid på bjerget, som vi brugte på Griz Bar, det lokale afterski sted på bjerget. Det vi ankom tidligt på eftermiddagen, var der rimelig stille og roligt, og vi sad bare og fik nogen jugs og 1 burger, ude på deres solterrasse. Men i løbet af et par timer, blev det omdannet til et orgie af folk klædt i neon- og pastelfarver. For første gang oplevede vi en rigtig afterski stemning herovre. Nick var oppe på taget og strippe, Lasse stagedivede fra et bord uden at blive grebet, og hele solterrassen blev forvandlet til en krigszone, da folk nede på gaden begyndte at kaste sne op på os. En uforglemmelig dag.
Efter en god lur hjemme i sengen, blev jeg vækket af en forfærdelig larm ovenpå. Vi var åbenbart blevet udnævnt som værter for den fest, der skulle foregå inden vi smuttede i byen. Så jeg måtte stige ud af sengen og iklæde mig mit aften outfit, selvfølgelig stadig i 80'er stil. Det blev dog hurtigt afløst af en alt for lille vest og noget gaffatape, og det kan der selvfølgelig også ses billeder af. Vi smuttede på The Central senere på aftenen, og igen havde alle gjort sig umage for at holde sig til temaet. Det jeg husker af aftenen er alletiders, men efter en hel dag med druk, 80'er style, må jeg indrømme at der er nogen enkelte huller. Jeg ved at nogen af de andre danskere optog lidt video, inklusiv Nicks striptease på taget af Griz, så det skal jeg selvfølgelig nok prøve at få fat I til jer, indtil videre må I hygge jer med de billeder jeg har.

I survived the terror that is Lake Louise

Tænkte jeg hellere lige måtte opdatere jer med hele strandet-langt-hjemmefra situationen. Vi er nu vendt hjem til Fernie igen. Dog uden bil. Det hele startede godt. Med bilen altså. Vores plan var et køre til Radium hot springs, og derfra videre til Lake Louise. Vi lavede dog også en enkelt afstikker til Kimberley, da vores liftkort også gælder dertil. Det var ikke specielt fedt. Alt for familievenligt og alt for lidt sne. Vi fortsatte så videre til Radium. Vi havde regnede med lækre varme kilder, istedet fik vi en udendørs opvarmet pool. Det var ikke helt hvad vi havde regnet med, men det var da lækkert alligevel. Kort efter vi kørte fra Radium begyndte problemerne dog. Midt på en meget kedelig og meget lang vej begyndte en advarselslampe at lyse, og vi kunne konstatere at temperaturen på motoren steg voldsomt. Vi holdt ind til siden og opdagede at der ikke var mere kølervæske på bilen, og selvfølgelig havde vi ikke noget ekstra med. Vi tænkte kreativt og fandt en vandpyt i vejkanten, så ved hjælp af coladåser, fik vi fyldt vand på bilen og fortsatte så. I 10 minutter. Så begyndte den at brokke sig igen, så vi måtte igen ud og tappe den nærmeste vandpyt for vand. Den næste time gik nogenlunde smertefrit, men eftersom det var gået lidt for nemt før, måtte vi selvfølgelig lige ind til siden en sidste gang, med selvsamme problem. Denne gang var vi dog kommet så højt op, at vandpytterne i vejsiden, var byttet ud med sne. Så der stod vi, midt i et bjergpas, langt væk fra alting, uden væske at smide på bilen. Og dog, for man har jo næsten altid væske på sig. Jonas havde i hvert fald, så han tissede i en flaske og det blev smidt på bilen, så vi kunne fortsætte. Der er dog ikke meget guf i Jonas' urin, så det varede ikke længe før motoren igen blev varm, men vi havde ikke andet valg end at fortsætte. Vi var heldigvis nået til Lake Louise, så vi skulle bare finde et sted at bo. Vi fandt et hostel, hvor vi skyndte os at smide det bagage vi havde og smuttede så ud for at få noget mad og nogen jugs.
Dagen efter fik vi så transporteret bilen til en mekaniker og han mente bestemt ikke at det var forsvarligt at køre nogen som helst steder i den bil. Så vi måtte efterlade den, og uden bil var der ikke mulighed for at komme op på bjerget, så resten af dagen blev brugt på hostelet, med bordfodbold, pool, en enkelt tur i saunaen, samt selvfølgelig en masse tanker om, hvordan vi nu skulle komme de 400 km hjem. Valget faldt på greyhound, da der ikke rigtig var andre muligheder. Vi besluttede at tage hjem dagen efter, om eftermiddagen, så vi lige kunne nå et få nogen timer på bjerget i Lake Louise. Det var dog heller ikke den store succes. Området var rigtig lækkert og noget større end Fernie. Det mindede lidt mere om et europæisk område. Men der var ikke specielt meget sne, og pisterne var lidt isede. Deres park var dog rigtig fed og meget større end i Fernie. Især det wallride de havde fik jeg brugt lidt tid på, og vi fik nogen fine skud med videokameraet. Men vi vendte snuden hjemad, og vendte langt om længe tilbage til gode gamle Fernie, hvor der er sne i rigelige mængder, ingen is på pisterne og overhovedet ingen mennesker. Det er bare bedre. Og selvom vi nu har nået April kan det stadig lade sig gøre at få pudderdage. For ikke så længe nåede vi op på 10 meter, og hvis vi bare får en enkelt dag til med sne, runder vi 11 meter. Der kommer lidt billeder op af turen en af dagene og hvis alt går vel, også lid video vi har optaget.

På onsdag er det Hotdog Day. Det er en dag vi alle ser utroligt meget frem til. Det er en hyldest til de glade 80'ere, så alle bliver opfordret til at klæde sig derefter. Jeg har været ude og investere i et herligt outfit, der hovedsageligt består af strik. Men alt det kan I se meget mere til, til den tid.

Ellers kan jeg nævne at Ghostriders har spillet deres sidste finalekamp i aften, som endte 2-1 på udebane mod Kamloops Storm. Dermed er vi blevet KIJHL mestre, og er dermed gået videre til Cyclone Taylor Cup, som løber af stablen i Kimberley, fra d. 3. til d. 6. April. Jeg har ingen idé om hvad det går ud på, men jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdateret.

Coming to you live from Lake Louise, Alberta

Lige en lille update fra Canada. Søndag blev vi enige om at tage på road trip til Lake Louise den efterfølgende dag. Nu sidder vi så i Lake Louise. Og bilen... er død. Den kan ikke repareres, og derfor sidder vi nu 400 km hjemmefra, og kan ikke komme hjem. Fortsættelse følger.

10 meter!

Så skete det endelig. Vi har længe gået og satset lidt på at vi skulle nå at få 10 meter sne i år, og tirsdag skete det så endelig. Som nogen af jer måske husker, var der dømt Paddys day og druk mandag, og ud af det fuldstændigt ligegyldige indlæg jeg lavede sidst, kan I måske læse at jeg allerede på det tidspunkt var selskabeligt overrislet. Det blev, underligt nok, værre og værre i løbet af aftenen, men selvom jeg var i usædvanligt højt humør da jeg forlod The Central kl 2 om natten, blev jeg hurtigt enig med mig selv om, at ingen tømmermænd skulle holde mig tilbage den næste morgen. Sneen væltede ned, så jeg satte vækkeuret til kl 7, så jeg kunne komme så tidligt ud af døren som muligt. De andre havde åbenbart været ligeså glade for Guiness som mig, så jeg måtte trave op til skibussen helt alene, mens de andre lå i deres varme senge og sov. Der skulle forfærdelig meget disciplin til ikke at hoppe tilbage under dynen, og det var meget svært at holde sig vågen på køreturen op til bjerget. Men da jeg så endelig kom derop, og kunne stille mig i liftkøen, der var overraskende lille, steg humøret en anelse. Jeg checkede tavlen, de har stående ved alle lifter, for at se, hvor meget sne, der egentlig var faldet. 26 cm frisk sne natten over, hvilket bragte os op på et totalt snefald på 999 cm. Et flabet tal når vi så længe har stræbet efter 10 m, men da det stadig sneede voldsomt blev jeg enig med mig selv om, at vi nok havde rundet de 10 m alligevel. Køen begyndte langsomt at vokse bag mig, men da de endelig åbnede, kom jeg med den 5. stol op, og drønede derefter ned til Great Bear, der skulle føre mig videre op til toppen og 2 bowls fyldt med uberørt pudder. På turen ned til liften, kørte jeg i 15 cm frisk sne, midt på pisten! For enden af Great Bear har man som sagt 2 bowls; Lizard og Cedar. Der skulle tænkes hurtigt, for ulempen ved puddersne er, at det hurtigt bliver ødelagt. Jeg besluttede mig for Cedar, da jeg derved kunne få en længere og mere alsidig tur. Så jeg skyndte mig afsted ad det lille transportstykke, der fører til Cedar, men så mig nødsaget til at køre af lidt før, da der var et fuldstændig uberørt treerun. Så istedet for at køre et dødssygt, fladt transportstykke, fik jeg en lækker tur ned gennem skoven, med sneen flyvende omkring mig. Tømmermændende sad dog lidt bedre fast i kroppen end jeg lige havde regnet med og balancen var ikke helt som den skulle være. Jeg væltede og jeg væltede meget, men da jeg lige fik vænnet mig til sneen, gik det hele lidt bedre. Da jeg kom ud af skoven, stadig uden at have mødt et eneste menneske, fik jeg et stort bredt stykke, hvor jeg også fik first tracks. Lidt længere nede, efter 10 minutters kørsel, stødte jeg dog desværre på nogen mennesker, men et skarpt sving til højre, fik mig ikke kun væk fra dem, men placerede mig også på toppen af et lille smalt stykke, formet som en halfpipe. Her måtte jeg selvfølgelig også lige ned og kigge. Efter et par minutter forsvandt det dog, og jeg måtte igen "nøjes" med et stort åbent område, stadig first tracks og stadig ca 30 cm sne. Det er uden tvivl en af de bedre ture jeg har haft herovre, især fordi jeg kørte hele stykket helt alene, pånær mit lille encounter med de fremmede, og jeg stødte ikke på et eneste spor på hele turen. Nå, men jeg stod i bunden af Haul back T-liften og for enden af den, kan man som regel også få nogen rigtigt lækre ture mellem træerne, så det var selvfølgelig planen nu. Hurtigt oppe og hurtigt ind mellem træerne, hvor jeg for anden gang stødte på et menneske og så ovenikøbet en ski patrol, og også her kørte jeg first tracks. Ude af skoven og ned på en ganske normal pist, hvor jeg også kørte first tracks. Hvis det sner herovre, gider de nemlig ikke bruge tid på at præparere pisterne, så de får bare lov til at stå som de er, fyldt med sne. Her endte jeg ved Bommerang chair, der kører lige ved siden af et stort område med træer, og hele vejen op, kunne jeg kigge ind mellem træerne og se enorme mængder uberørt sne. Der var begyndt at komme lidt flere mennesker, dvs. jeg så 3-4 stykker på vej op med liften, men alligevel var der masser af muligheder for at friske linjer, så naturligvis måtte jeg også lige ind tur ned igennem der. Formen var ved at blive betydeligt bedre, efter at de første 6-7 faceshots havde kølet mit trætte ansigt ned, og de værste rester af alkoholen var blevet svedt ud, så jeg gav lidt mere gas og fik lidt luft under boardet, ved at tage et par drops. Op med Haul Back igen, og over på det andet bjerg, for at se hvad det kunne tilbyde. Her stødte jeg på Mads og Magnus, som bor på 12th avenue. De havde lige kørt Surprize, en "piste", og insisterede på at jeg kom med derover, da det bare var helt fantastisk. En piste herovre er et vidt begreb. For det første behøver der ikke at køre en lift hen til det pågældende område. Man kan sagtens risikere at skulle gå lidt for at komme hen til dem. For det andet er de ikke nødvendigvis markerede og for det tredje er der absolut ingen garanti for at de nogensinde har været præpareret. Surprize opfylder alle 3 krav. Hvis man dog kan holde sig på det spor "der fører hen" til kan man køre hele vejen, istedet for at gå. Der kører nemlig ikke noget decideret spor derhen. Man skal køre tværs over en bowl for at komme hele vejen derhen, og du er derfor afhængig af de spor andre folk har lavet, da de kørte derover. Det kan være en tricky affære at holde sig på et spor, der ikke er meget bredere end det board du kører på, især når sneen er løs og stien er godt fyldt med buler, men det gør jo heldigvis bare at der er færre der forsøger og dermed er sneen ikke ligeså opkørt som så mange andre steder. Vi fik kæmpet os hele vejen henover Timber bowl og begyndte så nedturen. Og jeg må sige det var optur. Høhø, fik I det lille ordspil? Vi startede med at køre et rimelig smalt stykke med masser af træer. Her var sneen ikke for god, og træerne stod tæt, så den tog vi helt stille og rolig. Herefter kommer der et åbent stykke med 2 drops på en lille meter hver. Lækkert lige at køre udover og lande i det blødeste sne, der hvirvler op. Her drejede vi igen ind i skoven og fortsætte hele vejen ned til bunden, med det friskeste sne. Derefter nuppede vi lige en enkelt tur ovre i Cedar, men på dette tidspunkt, var det mere en overlevelsestur for mig og min meget trætte og tømmermændsramte krop, så jeg fik overtalt Mads til at køre i bund og smutte på Kelseys, hvor burgerne er store og en cola koster 2 dollars inklusiv gratis opfyldning. Og så hjem og snuppe en lur, hvorefter vi smuttede i byen igen. Måske ikke den bedste idé, men heldigvis var der rimelig dødt overalt, så det blev ikke så vildt.
Igår følte jeg at jeg havde brug for en hviledag, så jeg sov længe og valgte derefter at gøre hele hytten ren. Vi taler støvsugning, skurre lokum, hele svineriet. Jacbos far kom forbi og skal bo her i et par dage, så jeg følte måske at her burde være nogenlunde pænt når han kom. Aftenen bød på hockey, som mig og CC efterhånden er blevet meget engagerede i. Vi er nået hele vejen til slutspillet, og med en sejr igår, kunne vi komme i semifinalen. Dernede mødte vi nogen af de andre danskere, og vi fik nogen udmærkede pladser, lige foran isen. Som sædvanlig når os danskere bliver samlet, gik der druk i den og inden 1. periode var overstået, sad vi alle og sang slagsange og lavede bølger. Vores enorme opbakning hjalp tydeligvis, for vi løb af med en 3-2 sejr og er hermed i semifinalen. Gooooooo RIDERS! Sejren skulle fejres og vi røg igen i byen, så idag var atter en hviledag. Imorgen bliver det dog forhåbentlig pudderdag og vi regner derfor med at stå klar ved liften når de åbner kl 9. Om aftenen er der stor fest hos danskerne på Ridgemont, så weekenden er nok også dedikeret til afslapning og double cheeseburgers fra McDonalds. Ellers ikke meget mere for denne gang. Der kommer nok en opdatering med rapport fra dagen imorgen, både snemæssigt og festmæssigt, og I vil selvfølgelig også blive holdt opdateret med, hvordan det går for vores allesammens Fernie Ghostriders.

Powder powder powder Paddy

WooHoo, sneen er tilbage! Det har sneet næsten uafbrudt hele weekenden, så selvom der har været mange mennesker og weekenden normalt er dedikeret til hvile og druk, har vi været ude og køre en fandens masse "first tracks" i den åh så fine canadiske pudder. Jamen der er ingen grænser for, hvad den slags kan helbrede. Har du tømmermænd? Spænd boardet på, kør et par sving og mærk den iskolde sne ramme dit ansigt, og pludselig er du på tip-toppen igen. Tag en AIDS-ramt og kast ham ud i 20 cm frisk, tør, canadisk puddersne og han vil blive helbredt. Forfrossen, men helbredt. Narkomisbrug, SARS, nyrenbækkenbetændelse, George Bush? Frisk pudder, frisk pudder, frisk pudder og.... yup, frisk pudder + måske en lille røvfuld til den sidste. Lige da alt håb var ovre, om nogensinde at skulle stå ansigt til ansigt med uberørte bjergsider igen, begyndte det at sne. Vi ved ikke, hvor længe det holder og om vi overhovedet får mere sne denne sæson, men who cares, for lige nu er der rigeligt, og så må vi tage problemerne til den tid. Og så lover jeg at der ikke bliver fablet mere om sne. For denne gang.

Mandag er det blevet, og dermed meldte Claus' hjemkomst sig. Han insisterede på at jeg skulle hjælpe ham med at bære hans bagage op til bussen kl 11 imorges! Manden har fuldstændigt mistet den. Han synes åbenbart at mig og Jacob skulle have lidt ekstra for pengene i nat og valgte derfor at ligge og hoste en god times tid, inden han rykkede op på sofaen for at give os andre fred. Og det er jo ganske betænksomt, men når man holder folk vågne den halve nat, skal man ikke stå og hive dem i storetåen kl 10 om morgenen. Så skal man lade dem sove i fred skal man. Den slags sociale spilleregler kan Claus ikke indrette sig efter, så jeg måtte stå op og slæbe hans ski og støvler hele vejen op til Best Western, hvor en bus ville hente ham. Det gjorde jeg dog med glæde, med den viden, at jeg i nat kan sove fuldstændig uforstyrret. Og for at være helt sikker på at jeg kan sove trygt, har jeg selvfølgelig tænkt mig at tage ud og drikke mig tosset i aften. De 2 første øl er allerede indenbords og der er masser endnu. Idag er det dog ikke bare for sjov at vi drikker. Idag er jo en af de smukkeste helligdage, den eneste helligdag der virkelig betyder noget, hvis I spørger mig. Idag er St. Patricks day, og for jer der ikke lige er med, kommer der en hurtig oversigt over hele konceptet "Paddys day" lige her:

Sankt Patrick er Irlands skytshelgen(født omkring 386 og formodes at være død 17. marts antagelig i år 493 skønt tidligere antagelser skønnede hans død til omkring 465). Derfor fejrer irlændere over hele verden, d. 17. marts, med druk.

Det var det. Ge-ni-alt koncept. En helligdag der kan beskrives med så få linjer, er uden tvivl værd at fejre. Alle kan historien, og alle kan drikke sig fulde. Det kan simpelthen ikke gå galt. For dem der kan lide at tingene er lidt mere komplicerede, kan jeg tilføje at det giver ekstra point at iføre sig grønt tøj, makeup, hår, whatever. Bare det er grønt. Orange giver også ekstra point, men hold dig hovedsageligt til det grønne. Og hav altid, og der menes altid, en Guiness på dig. Rødhårede og blege mennesker får automatisk ekstra point. Og råb så højt du kan. Bum bum, så er du klar. Tidsforskellen betyder dog at du højst sandsynligt ikke når at være en del af festivitasen denne gang, men så er du forberedt til næste år. Prøv det, det er guld værd.

Det var ufattelig meget tekst, der giver et ufatteligt dårligt indtryk af, hvad der egentlig sker herovre. Men men men, frygt ej. Som de kloge siger, siger at billede mere end tusinde ord, så derfor er der atter engang smidt rigtig mange rigtig dejlige billeder op. Jeg har sørget for at alle albums der er blevet opdateret ligger forrest. Dem du bør gå efter er dem med datoen 17/03/2008 og 14/03/2008. Det er i hvert fald de nyeste, så med mindre at du er fuldstændig ligeglad med, hvad jeg render og laver, har du jo nok kigget på alle de andre ik'? Fint, så fik vi det på plads.

EDIT: Efter utallige opfordringer om ekstramateriale (du ved, hvem du er), vælger jeg hermed at bringe et ca 2 måneder gammelt videoklip, fra den dag, vi herovre, kalder "The Switcheroo". Det viser mig og Simon i et voldsomt dødsløb. På ski! Enjoy.



EDIT NR. 2: Den her går ud til Claus. Sneen vælter stadig ned. Jeg er skidefuld, men sneen vælter ned. Det bliver den syge pudderdag imorgen. Dit yndlings stykke, de mange pister der ligger under liften uden fodstøtte, er fyldt med ufattelig mængder frisk pudder imorgen. Velkommen til kedelige Danmark!

Så gik der pludselig en måned....

...og ingen ved, hvordan den gik så hurtigt. Det har nok været fordi mine forældre har været på besøg. Tiden går jo som bekendt stærkt i godt selskab, og kan man forestille sig noget bedre selskab, end sine elskede forældre. Så fik man lige scoret et par billige point der. Dobbelt op på julegaverne i år. WooHoo! Nå, men som sagt har der været besøg. Både fra de gamle, som dog stadig er yderst ungdommelige og hippe, og fra Claus, som jeg ikke helt er sluppet af med endnu. Han har kun en lille uge tilbage. Han smutter hjem på mandag, og gudskelov for det. Claus i sig selv er et yderst behageligt og rart menneske, men når han sover.... Fy for satan. Der bliver prustet, snorket, stønnet, talt, grint og, hvis vi er rigtig heldige, hostet. "Vi", er mig og Jacob. Vi har været så snu at placere ham strategisk korrekt, midt imellem os, så vi begge kan få noget ud af det. Men så dum er man jo desværre engang imellem.
Mine kære forældre forlod mig 2 ugers tid siden. Den præcise dato er svær at kalde frem fra min hjerne, der efterhånden er skrumpet ind til det rene ingenting, efter 3½ måned uden andet, end druk og tjek af div. snerapporter. Det med at tjekke vejret var egentlig efterhånden lagt på hylden, for vi vidste alligevel at det ville blive sne, men sådan som vejret har set ud den sidste 1½ måned, bliver den tjekket mere end nogensinde. Foråret er desværre på vej, og dermed er der åbenbart ikke plads til snevejr. Der har været utroligt meget solskin, mere end vi nogensinde havde regnet med at se herovre, for sol er ikke det de gør sig mest i, men problemet med sol er jo at det varmer. Og det er jo egentlig ikke et problem i sig selv. Det er næsten rart at få lov til at smide lidt af tøjet, når man har været pakket ind i skitøj så længe. MEN, problemet med varme, som egentlig ikke er det rigtige problem, er at sne ikke har så godt af varme. Og det er heri problemet ligger. For sol, som giver varme, smelter sneen, som kræver kulde. Og nogen vil måske mene at med et snowpack på næsten 3½ m, kan det umuligt være det store problem. Og det er jo heller ikke fordi at solen har fået kæmpet sig ned igennem den enorme mængde sne vi har herovre. Men den sne der ligger øverst, bliver utroligt blød og slushy. Som slush ice. Har I nogensinde prøvet at køre snowboard i et glas slush ice? Det er noget skidt. Vi har nogen udmærkede dage, men det er ikke som før i tiden, hvor vi kunne regne med at få et sted mellem 10 og 40 cm, hver nat. Det er nemlig problemet med Canada. Man bliver så forbandet forvendt. Havde man nu været på en uges ferie i de franske alper, havde det været ufatteligt gode forhold. Men herovre ved vi at det kan gøres bedre. Alligevel kan man dog næsten ikke tillade sig at klage. Vi har haft en ufattelig god sæson. Indtil videre har vi fået 920 cm sne i alt, hvilket må siges at være nogenlunde okay. Hveranden dag har været pudderdag, hvilket kræver min. 10 cm natten over. Og i gennemsnit har vi haft en super pudderdag om ugen, hvilket kræver min. 30 cm. Men de dage er, desværre, nok long gone. Istedet kører vi rundt på pisten og hygger os, eller smutter i railparken og kører lidt der. Al fritiden går dog som sædvanlig. Med film på sofaen og en forfærdelig masse druk i byen. I tirsdags var vi til Nicks fødselsdag i danskerhuset. Tirsdag er jo som regel også bingo, men det nåede vi desværre ikke i tirsdags. Jeg havde ellers håbet på at jeg lige kunne nå at bevise for Claus, at jeg sagtens kan vinde i bingo. Den første aften jeg havde ham med til bingo, valgte han at pisse mig op og ned af ryggen, ved først at vinde i bingo. Efter 5 minutter. På det tidspunkt havde jeg spillet bingo i 2½ måned, uden at vinde én eneste gang! Han går ind og vinder hans første spil! Og det er jo rimelig svinsk i sig selv. Men derudover får han også tildelt et kælenavn af dj'en/bingo ministeren. Det lyder sikkert ikke enormt overvældende for jer derhjemme, men for os hardcore bingo spillere, er dét at få et navn til bingo, ligesom at vinde VM i fodbold. Det er det højeste du kan opnå. Jeg bad dog en stille bøn til at det bare var denne ene aften, og alt ville være glemt tirsdagen efter, men ak nej. Vi fik slæbt os derned igen, og vi nåede dårlig nok at bestille en øl, før Claus blev genkendt. "Oh guys! It's the Giant Humongous(Claus' bingo navn)". Dernæst følger så hans lille show, sammen med Dalton, som er hans bingo buddy, hvor de drikker om kap og Claus så taber. Igen virker det nok ikke som noget, men behøver at være forfærdelig misundelig på, men det er kun meget få der bliver genkendt til bingo. Onsdag var der så atter engang fest hos danskerne, med efterfølgende bytur. Igår var festen rykket herhjem. Det blev dog ikke helt så voldsomt som det skulle have været. Delvist pga. træthed, men også fordi vejrudsigten lovede os sne. Det gør den så tit, uden at der sker noget, men denne gang var den god nok. Vi stod op til det dejligste snevejr idag, og skyndte os derfor afsted for at få lidt af den lækre pudder, mens den er her. Hvis vejrudsigten holder, skulle det også gerne blive sne de næste par dage, så selvom der er arrangeret fest igen i aften, kan det godt være at det bliver stille og roligt. Der vil i hvert fald blive holdt godt øje med himlen, og falder der det mindste snefnug, er det direkte hjem i seng, så vi kan være klar til imorgen.

Men ellers er der vist ikke mere at fortælle. Jeg har fået uploadet en masse nye billeder, og arbejder stadig på at få flere op, men som så ofte før, er nettet ikke meget stabilt i øjeblikket, så det kan godt være at der går 1 dag eller 2, før de sidste er klar. Som altid, vil de nyeste billeder være at finde i diasshowet, i højre side, men da de ligger i forskellige mapper, så sørg for lige at klikke på "Batmads2004s offentlige galleri" og tjek datoerne på de albums der ligger der. Så er I sikre på at få det hele med.

Schnitzel und Schnaps zweitausendundacht

I fredags var der blevet arrangeret et lille arrangement, vi kalder Schnitzel und Schnaps. Festen foregik i et af de andre danskerhuse. Hele konceptet er forholdsvis simpelt; spis schnitzler mens du drikker snaps. I alt mødte 29 danskere op til dette fine arrangement, så der skulle steges en fandens masse schnitzler. Det lod jeg de mere køkkenvante til og valgte istedet at drikke øl og skabe stemning, da det nu engang er det jeg gør bedst. Som altid til vores små dansker-get-togethers, startes middagen med en sildemad med vaskeægte rugbrød. Og som altid smager det ikke nær så godt som hjemme i Danmark, men med en Aalborg Akvavit on the side, gled den alligevel ned. Desværre kunne vi kun få fat i 1 flaske snaps, så da vi nåede til schnitzlerne, var der ikke mere tilbage. Heldigvis havde vi masser af det næstbedste schnitzel akkompagnement, nemlig øl, så aftenen kunne fortsætte uden de store problemer. Da vi nåede til desserten, var alle for fulde til dessert, så den sprang vi over. Istedet brugte jeg lidt tid på at snakke med nogen af alle de nye danskere, der er kommet til Fernie. Der er efterhånden så mange at det ikke er til at holde styr på. Senere røg vi så i byen, hvor vi rendte ind i vores nye naboer, et par svenskere. Vi har endnu ikke helt styr på, hvor mange de er, men de er i hvert fald 3 og den ene hedder Björn. Jeg tror nok vi fik aftalt at vi måtte arrangere en lille velkomstfest til dem på lørdag, så vi lige kan få hilst på dem ordentligt.

Lørdag var der så selvfølgelig dømt hviledag, så der blev dømt sofa og film. Idag fik jeg slæbt mig op til bjerget, men fortrød dog hurtigt. Vejret har været meget lidt spændende idag. Temperaturen har været meget høj, hvilket har resulteret i slud og regn hele dagen. Efter første tur med liften, var vi drivvåde, så vi blev enige om at tage en enkelt tur, når vi nu alligevel var kørt hele vejen derop, og så køre hjem igen. Det regner stadig, men forhåbentlig falder temperaturen i nat, så det bliver til sne istedet. Hvis ikke forholdende er uhyggeligt gode imorgen, tager jeg nok en hviledag til. Jeg har været så uheldig at forvride min ankel, hvilket desværre betyder at jeg skal være meget forsigtig med mine toeside sving. Det er dog allerede blevet betydeligt bedre på ganske få dage, så det burde være i orden i løbet af ingen tid.
Ellers er det jo efterhånden tid til endnu et besøg fra Danmark. På fredag kommer Claus, som skal være her 1 måned, og mine kære forældre, som skal være her i 2 uger, forbi. Claus har fået fedtet sig ind her, så hvis han kan sove nogenlunde lydløst, har han fået lov til at sove i ekstrasengen, der står nede hos mig og Jacob. Ellers må han sove på sofaen. Mine forældre har været så fornuftige at booke værelse på Stanford Inn, som har kæmpe pool og vandrutsjebane. Forhåbentligt kan jeg så få fedtet mig ind der. Til jer, der er interesserede, har jeg fundet en lille video, hvor vores allesammens yndlings jyde CC, giver en lille guidet tour i huset.

Endelig nye billeder

Først vil jeg lige forklare en lille ændring, som I garanteret ikke har opdaget endnu. Normalt når man scroller ned på siden, vil man se flere forskellige indlæg. Det har jeg ændret, så der fremover kun ligger 1 indlæg på hovedsiden. Dette er først og fremmest fordi at jeg ikke altid kan fange det hurtigste internet herovre, og det derfor kan tage en evighed at indlæse siden. Derudover bliver det også meget mere overskueligt, at det kun er det nyeste indlæg der ligger der, og ikke 5-6 andre. Hvis I så skulle have lyst til at læse de ældre indlæg, kan I i højre side, lige under slideshowet og musikafspilleren, klikke jer ind på år, måned og de forskellige indlæg. På den måde kan I finde lige det indlæg I vil, og samtidig overskue det hele lidt bedre.

Nu vil jeg så rette jeres opmærksomhed mod slideshowet, som ligger øverst til højre. Klik på det og I vil automatisk blive sendt til de nyeste billeder jeg har tilføjet. Det er fra vores road trip til Calgary d. 2. januar, da vi skulle ind og hente Simon i lufthavnen. Derfra kan I selvfølgelig klikke jer ind og se alle mine andre billeder. Derudover har Bjørn, som var på besøg, men tog hjem i torsdags, også lagt en masse billeder ind. De kan ses her og her.

Så skulle det være på plads. Tilbage til, hvad vi foretager os herovre. Som sagt har Bjørn forladt os igen, så sukkerhytten virker uhyggeligt tom i øjeblikket. Vi er nu kun de 5 oprindelige drenge tilbage, og efter 1 måned med ekstra bemanding er det rart endelig at have det hele for sig selv igen. Der er meget mere plads i sofaerne når vi skal se film om aftenen, og man kan have sine strømomformere i fred.

Denne weekend har været rimelig heftig. Vi besluttede at holde weekend og droppe at komme på bjerget, da der allerede fredag eftermiddag var begyndt at være for mange mennesker, hvilket vil sige at man kan risikere at stå 5 minutter i kø ved visse lifter. Derfor tænkte jeg at man ligeså godt kan tage på druk fredag. De andre blev hjemme, så jeg smuttede afsted med nogen af de andre danskere. Lørdag havde vi aftalt at vi skal slappe af og drikke øl, så en halv time efter jeg stod op, sad jeg med den første øl i hånden. De første par øl var lidt svære grundet tømmermænd, men efter de 3 første gik det hele lidt nemmere. Og med High School the musical 1 OG 2 på dvd'en, nåede stemningen hurtigt hidtil ukendte højder. Flere danskere kom til og omkring kl 18, efter 7-8 timer i sofaen, måtte vi ned i liqour store og hente nye forsyninger. Vi nåede også lige forbi McDonalds på vejen. Atter hjemme i sofaen begyndte vi at blande drinks. Flere danskere kom forbi og efter et par timer smuttede vi videre mod byen, hvor vi mødtes med endnu flere danskere. Resten af aftenen er jævnt sløret, men jeg husker da at vi lige nåede forbi burgerbussen på vejen hjem. Søndag stod den igen på tømmermænd, men da der var Super Bowl og vi ikke selv har nogen tv kanaler, blev jeg nødt til at forlade min trygge sofa, og smutte op i danskerhuset og se kampen. Her var dog både nachos, popcorn og sodavand i spandevis, så det var til at leve med.

Idag har jeg så desværre set mig nødsaget til at tage endnu en hviledag, efter weekendens udskejelser. Man er jo ikke 18 år længere. Jeg følte mig også lidt sløj og havde ondt i halsen, men jeg føler mig dog efterhånden på toppen, så måske skulle man tage ud og køre lidt imorgen, inden vi endnu engang vender næsen med The Royal, og ugens højdepunkt, bingo night.

Long time no see

Det er efterhånden længe siden jeg har haft skrevet noget herinde. Og det er ikke fordi der ikke er sket noget nyt som sådan, for selvfølgelig er der sket en masse enormt spændende ting herovre. Jeg har bare været i tvivl om, hvorvidt det egentlig er interessant for jer derhjemme. Det sidste i hørte fra mig, var noget med frisk pudder sne og en ny beboer i huset, nemlig Simon. Begge dele er dog forsvundet i mellemtiden. Vi havde en enkelt dag med pudder efter mit sidste indlæg, hvor vi i øvrigt fik taget nogen virkelig gode shots med videokameraet, som jeg desværre ikke rigtig kan løfte sløret for endnu, da det bliver gemt til vi engang er kommet hjem og vores lille video projekt er redigeret færdigt, men ellers har det stort set ikke sneet siden. Til gengæld har solen været yderst aktiv, så vi har virkeligt prøvet at arbejde på vores goggle tan, men desværre er det ikke til at se endnu. Problemet med solen er at det bliver forbandet koldt når den skinner, og den sidste uge har været næsten ulidelig kølig. Dét, blandet med den manglende pudder, har gjort at motivationen til at komme ud og køre ikke har været helt stor. Dog har vi alligevel været ude alle dage, pånær idag, men det vænner vi tilbage til. First things first. D. 17. fik vi nemlig endnu en beboer i sukkerhytten. Vi havde fået stillet en ekstra seng op til Simon nede i boarder værelset, hvor mig og Jacob bor, og da Simon alligevel var boarder passede det jo fint. Derfor havde vi nu en ledig sofa stående i stuen, så jyderne, Mads og CC, sendte straks bud efter en, til at fylde pladsen ud. Det resulterede i Bjørn fra Kolding, som er en glimrende fotograf (forvent flotte billeder taget med et ordentligt kamera inden for den nærmeste fremtid), og som skal være hos os indtil på torsdag. I mellemtiden har vi så sendt Simon hjem, så nu står der igen en tom seng nede hos os. Så hvis nogen skulle have lyst til at komme forbi er I mere end velkomne.

Som I kan høre, er der sket en del omvæltninger på boligfronten, men også på pisten er der sket en del. I hvert fald i mandags. Lørdag var vi igen kommet til at ryge på druk, og i løbet af aftenen blev der startet en heftig diskussion om hvad der egentlig var sværest; at køre ski eller snowboard? Som enhver der har prøvet et snowboard ved, er der absolut ingen tvivl om, at det kræver meget mere teknik at køre på board. Men som I sikkert også ved, er skiere nogle stædige sataner, så for at bevise vores pointe, aftalte mig og Simon, som er boadere, at bytte med Jonas og Mads, som selvfølgelig er skiere. Indrømmet, hverken mit eller Simons første run var synderligt imponerende, men det var dog ikke nær så ynkeligt som at se de 2 tåber vælte rundt. Vores andet run var noget bedre, og efter tredje run, var både Simon og jeg klar til både at køre styrtløb og switch, altså baglæns. Men hvis man kiggede op af børnebakken, kunne man stadig se de 2 skiere ligge og rode rundt. Vi rykkede videre til de lidt mere seriøse pister. Mens mig og Simon stadig udviklede vores skiløb mod noget nær det perfekte, måtte begge skiere se sig slået af kompleksiteten bag snowboard teknikken. Mads gav op efter første tur, mens han mumlede noget om et ømt håndled, mens Jonas først gav op på anden tur, da han væltede og, citat; "flækkede brystbenet". Så der har vi det sort på hvidt. Ski er for gamle mennesker med sarte knogler, undskyld mor og far, mens snowboard er for folk der har lyst til en udfordring. Og hvis I ikke tror på mig, har jeg video der beviser det. Den bliver selvfølgelig også smidt op når jeg engang får taget mig sammen.

I tirsdags var der så bingo igen. Det var Simons sidste og Bjørns første, så den fik lidt mere end den plejer, men ellers var alt som det plejer at være. Dog er vi efterhånden blevet betydeligt flere danskere i Fernie, da begge Alpservice huse har fået flere beboere, og vi åbenbart også er begyndt at invadere et helt fjerde hus. Vi er i øjeblikket oppe på 25 danskere, hvilket vil sige at procentdelen af danskere efterhånden er værd at regne på (har prøvet, men det er lørdag aften igen, ergo er vi begyndt at drikke, og ligemeget hvor meget jeg regner, synes jeg ikke at jeg kan finde frem til at tal der passer). Derfor er bingo aften, og alle andre byture, blevet noget mere festlige, da vi er lidt flere mennesker om det. Selvfølgelig er det lidt trist at tage helt herover, for bare at bruge sin tid sammen med danskere, og sådan er det selvfølgelig heller ikke, men det er alligevel meget rart at bruge lidt tid sammen med ligesindede.

For så at vænne tilbage til hviledagen idag, besluttede mig og CC at blive hjemme, mens de andre drog afsted mod bjerget. Jeg var ved at være træt af Fernies pister og det kolde vejr, og CC, som åbenbart er meget håndbold-interesseret, blev hjemme for at følge med i EM semi-finalen, som Danmark åbenbart er med i. Jeg kunne ikke være mindre interesseret end i hvordan Danmark klarer sig i håndbold, men jeg må da indrømme at jeg blev grebet lidt det sidste kvarter, da vi konstant kom foran og derefter bagud. Og som mange af jer sikkert ved, blev det en gyser, helt til sidste minut. Problemet er så bare at vi nu er nødt til at stå op kl 8 imorgen, hvis vi vil følge med i finalen, pga den voldsomme tidsforskel Det dropper størstedelen af huset nok, eftersom vi efterhånden har fået kørt at par pilsnere ned, og jo, øllen hedder faktisk Pilsner herovre, men I kan være sikre på at CC sidder klar til kampen imorgen. Til gengæld er denne tidszone en klar fordel, hvis man følger lidt med i ekstremsport, hvilket vi selvfølgelig gør, eftersom det er det vi dyrker herovre hver dag. I øjeblikket er det Winter X Games i Aspen, Colorado. Det inkluderer ski, snowboard og snescooter, og jeg må anbefale enhver, der bare er en smule interesseret i en af delene at tune ind på EXPN.COM, hvor der hver dag opdateres med nyheder og ikke mindst videoer. Der bliver virkelig steppet op i år, så check det ud, hvis i finder det interessant. Om ikke andet så for at se en skier hoppe 7 meter op i luften, en snowboarder lave dobbelt flips eller en gut på snescotter lave et backflip.

Det blev en lang omgang, men nu er der vist heller ikke mere at fortælle. Jeg kan selvfølgelig lige indskyde at det har sneet de sidste par timer, og at det stadig gør, så vi kan vist godt regne med pudderdag imorgen. Og vejrudsigten siger mere sne imorgen nat, så mandag burde også blive god. Det er hårdt tiltrængt efterhånden. Imorgen prøver jeg at få tid til at smide billeder op, forhåbentlig inklusiv Bjørns superbilleder, men det kan selvfølgelig være at jeg er helt smadret efter al den voldsomme pudder.

Same same but different

Så er vi over en uge inde i det nye år, men i Canada mærker vi ikke den helt store forskel. Det er stadig det samme vi får tiden til at gå med. Tjekke snerapporter, køre snowboard, se film eller tage på druk. Det lyder ensformigt og kedeligt. Ensformigt? Tja. Kedeligt? Absolutely not! Hele vores lille ensformige hverdag er bygget op om at tjekke snerapporter og kigge op mod himlen, og vente på det næste store snefald. Hvornår går vi i seng? Hmmm, hvor meget sner det nu og hvor meget kommer det til at sne i nat? Hvornår skal vi så stå op, skal vi på druk? Hvor meget sner det nu og hvor meget kommer det til at sne i nat?. Sner det meget, går vi tidligt i seng og står op kl 8 så vi kan være på bjerget når de åbner, og få de første linjer før alle andre. Sner det knap så meget, kan vi sagtens sove lidt længere. Som sagt, kan det muligvis lyde som lidt kedeligt at bruge al sin tid på at finde ud af, hvornår man skal gå i seng og stå op, og vi bruger da også uendelig meget tid på at vente på sne, hvor vi bare sidder herhjemme og keder os forfærdelig meget, men når vi så endelig rammer den dag, hvor man står op og ser at der er faldet 30 cm sne, er det det hele værd. Igår havde vi årets første seriøse pudderdag og den var efterhånden hårdt tiltrængt. Der havde været lidt tøvejr et par dage, så sneen var ikke helt i top. 33 cm på 24 timer er ikke det voldsommeste vi har oplevet, men det var udmærket. Så vi fik en rigtig god dag, med en masse uberørte bjergsider. Det var uden tvivl en af de bedste dage vi har haft herovre. Den voldsomme snemængde skulle selvfølgelig fejres, og siden det var tirsdag, var der jo kun 1 sted at smutte hen; Bingo night på The Royal! Som sædvanlig vandt vi ingenting, men der var burgere og jugs i massevis og så glemmer man overraskende hurtigt alt om bingo spillet. Idag valgte jeg fornuftigt nok at holde hviledag, selvom der igen var faldet uhyggeligt meget sne. Det sner alligevel igen nu, så der bliver garanteret også frisk pudder imorgen.

Meeen, nu skal det da heller ikke lyde som om at der aldrig sker noget banebrydende herovre. I onsdags var vi et smut forbi Calgary. Det er måske forkert at kalde det et smut, da det tager 3½ time hver vej, men i Calgary var vi altså. Hvis jeg må komme med en lille indskydelse: Canadas veje er ufatteligt kedelige. Det startede meget godt, med en vej der snoede sig ind og ud mellem bjergene, det var utroligt flot, men pludselig var der intet andet end marker og veje der kørte ligeud i en uendelighed. Vi skulle ind og hente Jonas' ven Simon, som skal bo her i 3 uger. Han blev officielt indviet igår, til bingo night. Han smuttede hjem ved en 21.30 tiden og brækkede sig midt på stuegulvet. Vi byder Simon velkommen! På fredag skal han til hans første Ghostriders kamp og mere skal der egentlig ikke til for officielt at blive ferniegenser.

Et lille hygge-klip fra railparken, med et af mine knap så stolte øjeblikke er blevet smidt op, og imorgen bliver galleriet opdateret, med billeder fra nytår, hvis der er nogen, billeder fra vores roadtrip til Calgary og lidt blandede billeder fra bjerget. Jeg er også gået igang med at kigge lidt på videoen fra nytår, men fulde mennesker har fået fat i kameraet og det meste er optaget over, og istedet for at vise en hyggelig dag og en lille fin middag, har vi halvnøgne knægte med fuldskæg tegnet med sprittusch. Ensformigt? Tja. Kedeligt? Absolutely not!

Så blev det 2008

Det skal man altid lige bruge lidt tid til at vænne sig til ik'? Nå, men vi fik da i hvert fald sagt farvel til 2007, på bedst mulige måde. Vækkeuret ringede kl 8.30, da vi havde en aftale med Christian, den nyligst ankomne dansker i Fernie, om at vi skulle hente ham kl 9.30. Han bor 3 blokke fra os, sammen med 2 danske piger. Efter vi havde hentet ham, var det videre mod liqour store, hvor vi mødte de andre danskere, som vi var på vej hjem til. Vi havde en travl tidsplan, for kl 10 lokal tid, begyndte dronningens nytårstale. Vi havde lidt problemer med internettet hjemme hos danskerne, så vi missede de første minutter og måtte nøjes med kun lyd og intet billede, men vi fik den hørt og samtidig kørt den første Pacific pilsner ned. Efter et par øl til, smuttede vi ud i deres have, hvor de havde gjort et par hop klar til dagen. Vejrguderne var helt sikkert med os. Solen skinnede næsten konstant hele dagen, men efter et par timer måtte vi desværre stoppe, da vi skulle hjem og lave mad. Samtlige danskere i Fernie, var inviteret til nytårs-tamtam hos os. Måske ikke en helt gennemtænkt idé, da vi er dem der har det mindste hus, men det lykkedes os at få plads til alle. Efter middagen, kød, flødekartofler og brun sovs, blev folket urolige, og vi sendte en ekspedition afsted ud for at finde fester. Jeres undertegnede var selvfølgelig med på denne ekspedition, og vi behøvede ikke at lede længe. Lige over på den anden side af vejen fandt vi den første fest, og efter et par øl og en dans drog vi videre mod Jordan, som er en af vores mange nye bekendte herovre, der havde inviteret os til fest. Jordan bor kun 2 minutter fra os, så der blev pendlet frem og tilbage det meste af natten. Efterhånden blev der tyndet mere og mere ud i folket, og da klokken nærmede sig 3, besluttede jeres 5 trætte riddere at smutte hjem i seng.
Idag stod vi så op til et hus, der mildest talt så forfærdeligt ud. Konfetti, bestik, knuste glas og toiletpapir, lå udover det hele. Så efter et par reparations-colaer, begyndte den helt store oprydning. Fynboen blev sendt på McDonalds, mens vi andre ordnede det sidste og vendte kort efter tilbage med hele 25 dobbelt cheeseburgere. På med en film, hive en dåsecola frem og så ellers bare gå ombord i burgerne. Og sådan er resten af dagen ca gået, kun afbrudt af lidt opvask og gulvvask.

Imorgen bliver så en helt speciel dag. Vi smutter ind til storbyen, nærmere betegnet Calgary. Jonas får besøg af sin kammerat Simon, så når vi alligevel skal ind og hente ham, har vi besluttet os for at tage et par timer derinde, da Calgary ligger i staten Alberta, hvor deres taxes er noget lavere end i British Columbia, hvor Fernie ligger. Så der skal højst sandsynligt fyres nogen penge af. Inden længe vil jeg se om der er blevet taget nogen brugbare billeder og videoklip fra nytårsaften og få smidt dem op. Der har ligesom bare ikke været overskud til det idag vel? Håber alle derhjemme havde et rigtigt festligt nytår.