Same same but different

Så er vi over en uge inde i det nye år, men i Canada mærker vi ikke den helt store forskel. Det er stadig det samme vi får tiden til at gå med. Tjekke snerapporter, køre snowboard, se film eller tage på druk. Det lyder ensformigt og kedeligt. Ensformigt? Tja. Kedeligt? Absolutely not! Hele vores lille ensformige hverdag er bygget op om at tjekke snerapporter og kigge op mod himlen, og vente på det næste store snefald. Hvornår går vi i seng? Hmmm, hvor meget sner det nu og hvor meget kommer det til at sne i nat? Hvornår skal vi så stå op, skal vi på druk? Hvor meget sner det nu og hvor meget kommer det til at sne i nat?. Sner det meget, går vi tidligt i seng og står op kl 8 så vi kan være på bjerget når de åbner, og få de første linjer før alle andre. Sner det knap så meget, kan vi sagtens sove lidt længere. Som sagt, kan det muligvis lyde som lidt kedeligt at bruge al sin tid på at finde ud af, hvornår man skal gå i seng og stå op, og vi bruger da også uendelig meget tid på at vente på sne, hvor vi bare sidder herhjemme og keder os forfærdelig meget, men når vi så endelig rammer den dag, hvor man står op og ser at der er faldet 30 cm sne, er det det hele værd. Igår havde vi årets første seriøse pudderdag og den var efterhånden hårdt tiltrængt. Der havde været lidt tøvejr et par dage, så sneen var ikke helt i top. 33 cm på 24 timer er ikke det voldsommeste vi har oplevet, men det var udmærket. Så vi fik en rigtig god dag, med en masse uberørte bjergsider. Det var uden tvivl en af de bedste dage vi har haft herovre. Den voldsomme snemængde skulle selvfølgelig fejres, og siden det var tirsdag, var der jo kun 1 sted at smutte hen; Bingo night på The Royal! Som sædvanlig vandt vi ingenting, men der var burgere og jugs i massevis og så glemmer man overraskende hurtigt alt om bingo spillet. Idag valgte jeg fornuftigt nok at holde hviledag, selvom der igen var faldet uhyggeligt meget sne. Det sner alligevel igen nu, så der bliver garanteret også frisk pudder imorgen.

Meeen, nu skal det da heller ikke lyde som om at der aldrig sker noget banebrydende herovre. I onsdags var vi et smut forbi Calgary. Det er måske forkert at kalde det et smut, da det tager 3½ time hver vej, men i Calgary var vi altså. Hvis jeg må komme med en lille indskydelse: Canadas veje er ufatteligt kedelige. Det startede meget godt, med en vej der snoede sig ind og ud mellem bjergene, det var utroligt flot, men pludselig var der intet andet end marker og veje der kørte ligeud i en uendelighed. Vi skulle ind og hente Jonas' ven Simon, som skal bo her i 3 uger. Han blev officielt indviet igår, til bingo night. Han smuttede hjem ved en 21.30 tiden og brækkede sig midt på stuegulvet. Vi byder Simon velkommen! På fredag skal han til hans første Ghostriders kamp og mere skal der egentlig ikke til for officielt at blive ferniegenser.

Et lille hygge-klip fra railparken, med et af mine knap så stolte øjeblikke er blevet smidt op, og imorgen bliver galleriet opdateret, med billeder fra nytår, hvis der er nogen, billeder fra vores roadtrip til Calgary og lidt blandede billeder fra bjerget. Jeg er også gået igang med at kigge lidt på videoen fra nytår, men fulde mennesker har fået fat i kameraet og det meste er optaget over, og istedet for at vise en hyggelig dag og en lille fin middag, har vi halvnøgne knægte med fuldskæg tegnet med sprittusch. Ensformigt? Tja. Kedeligt? Absolutely not!