onsdag den 2. januar 2008

Så blev det 2008

Det skal man altid lige bruge lidt tid til at vænne sig til ik'? Nå, men vi fik da i hvert fald sagt farvel til 2007, på bedst mulige måde. Vækkeuret ringede kl 8.30, da vi havde en aftale med Christian, den nyligst ankomne dansker i Fernie, om at vi skulle hente ham kl 9.30. Han bor 3 blokke fra os, sammen med 2 danske piger. Efter vi havde hentet ham, var det videre mod liqour store, hvor vi mødte de andre danskere, som vi var på vej hjem til. Vi havde en travl tidsplan, for kl 10 lokal tid, begyndte dronningens nytårstale. Vi havde lidt problemer med internettet hjemme hos danskerne, så vi missede de første minutter og måtte nøjes med kun lyd og intet billede, men vi fik den hørt og samtidig kørt den første Pacific pilsner ned. Efter et par øl til, smuttede vi ud i deres have, hvor de havde gjort et par hop klar til dagen. Vejrguderne var helt sikkert med os. Solen skinnede næsten konstant hele dagen, men efter et par timer måtte vi desværre stoppe, da vi skulle hjem og lave mad. Samtlige danskere i Fernie, var inviteret til nytårs-tamtam hos os. Måske ikke en helt gennemtænkt idé, da vi er dem der har det mindste hus, men det lykkedes os at få plads til alle. Efter middagen, kød, flødekartofler og brun sovs, blev folket urolige, og vi sendte en ekspedition afsted ud for at finde fester. Jeres undertegnede var selvfølgelig med på denne ekspedition, og vi behøvede ikke at lede længe. Lige over på den anden side af vejen fandt vi den første fest, og efter et par øl og en dans drog vi videre mod Jordan, som er en af vores mange nye bekendte herovre, der havde inviteret os til fest. Jordan bor kun 2 minutter fra os, så der blev pendlet frem og tilbage det meste af natten. Efterhånden blev der tyndet mere og mere ud i folket, og da klokken nærmede sig 3, besluttede jeres 5 trætte riddere at smutte hjem i seng.
Idag stod vi så op til et hus, der mildest talt så forfærdeligt ud. Konfetti, bestik, knuste glas og toiletpapir, lå udover det hele. Så efter et par reparations-colaer, begyndte den helt store oprydning. Fynboen blev sendt på McDonalds, mens vi andre ordnede det sidste og vendte kort efter tilbage med hele 25 dobbelt cheeseburgere. På med en film, hive en dåsecola frem og så ellers bare gå ombord i burgerne. Og sådan er resten af dagen ca gået, kun afbrudt af lidt opvask og gulvvask.

Imorgen bliver så en helt speciel dag. Vi smutter ind til storbyen, nærmere betegnet Calgary. Jonas får besøg af sin kammerat Simon, så når vi alligevel skal ind og hente ham, har vi besluttet os for at tage et par timer derinde, da Calgary ligger i staten Alberta, hvor deres taxes er noget lavere end i British Columbia, hvor Fernie ligger. Så der skal højst sandsynligt fyres nogen penge af. Inden længe vil jeg se om der er blevet taget nogen brugbare billeder og videoklip fra nytårsaften og få smidt dem op. Der har ligesom bare ikke været overskud til det idag vel? Håber alle derhjemme havde et rigtigt festligt nytår.

Ingen kommentarer: